Effektive ansigtsbehandlinger mod sensitiv hud.
Døjer du med sensitiv hud?
Mange døjer med sensitiv hud, og bruger du de forkerte hudplejeprodukter, kan problemet forværres. Book en tid til en hudanalyse på klinikken og få en ansigtsbehandling til sensitiv hud. Hos mig, kan du få styr på, hvilke produkter du bør bruge og hvordan de bruges korrekt. Du kan naturligvis købe produkterne her på klinikken i Herlev, og jeg giver dig en grundig vejledning i brugen af dem, så du kan fortsætte det gode arbejde når du kommer hjem. Med en god daglig renserutine og brugen af en ansigtscreme til sensitiv hud, vil du inden længe kunne slippe af med problemet. Bestil en tid allerede i dag og tag første skridt mod bedre vaner, som gavner sensitiv hud.
Mine anbefalede behandlinger mod sensitiv hud

Når-jeg-ikke-ved-hvad-jeg-skal-vælge - 60 min.
Det kan være svært at vælge hvilken behandling som lige præcis passer til dig og din hud.
Lad mig hjælpe dig med at finde ud af hvad præcis din hud har brug for når du ligger til behandlingen. Du vil opleve at behandlingen giver dig en mere jævn, blød hud med masser af glød.

pHformula Nano needling - 60 min.
Med små, tynde nanonåle laves der mikroskopiske kanaler i hudens yderste overflade og dermed sættes der gang i hudens egen fornyelsesproces og opdeling. Du vil opleve en hud som har mere glans, glød og mere glat i overfladen. Behandlingen gør ikke ondt og er velegnet til alle hudtyper.

Avanceret hudscanning - 30 min.
En ting er hvad du kan se og føle på din hud, men hvad sker der egentligt under overfladen? Dét svar får du (og meget mere) ved en hudscanning. Ved hjælp af pHformulas avancerede hudscanner, får du et billede af om din hud mangler fugt, er sensitiv, har pigmentering i det skjulte, har dybe rynker osv.
Hvad er sensitiv hud?
Har du sensitiv hud, viser den sig ofte ved rødme, hævelse og irritation. Sensitiv hud kan også have tendens til at klø. Sensitiv hud kan også dække over hudsygdommen rosacea og perioral dermatit. Den sensitive hud har ofte en hudbarriere som er tynd og skrøbelig.
Sensitiv hud har brug for den rette pleje, da det er en hud, som reagerer meget let på forskellige ting og som kan være mere skrøbelig end andre hudtyper. Det er derfor ekstra vigtigt, at huden ikke irriteres af de forkerte produkter, men bliver plejet med produkter, som er tilpasset sensitiv hud.


Hvad er rosacea?
Rosacea er en betændelsestilstand i huden. Lidelsen rammer 10% af os og er mest forekommende i Europa. Forekomsten af rosacea er højst hos kvinder mellem 30 og 50 år. Årsagen til rosacea er endnu ikke fuldt afklaret, men forskerne mener at sygdommen kan skyldes ubalance i tarmsystemet.
Symptomer på rosacea er rødme, især på kinderne og hage. Rødmen kan også forekomme på den nederste del af panden. For nogle mennesker kommer rosacea gradvis over nogle år, startende med enten rødme i huden eller irritation i øjnene. Du kan også opleve at få betændte bumser i de røde områder – det kaldes akne rosacea.

Hvad er perioral dermatitis?
Perioral dermatitis er en hudsygdom, som udløses af stress, depression, hormonændringer, overdrevent brug af næsespray og steoridcremer. Perioral dermatitis viser sig oftest først som små røde knopper, som kan udvikle sig til et kløende, skællet udseende. Udslættet ses ofte omkring munden, hagen og næsen. Nogle gange opstår det også/eller omkring øjnene. Mange kvinder kan opleve at udslættet forværres i forbindelse med mensturationen.
Hvordan kommer sensitiv hud til udtryk?
Interne såvel som eksterne faktorer spiller ind, når sensitiv hud slår ud. Det kan være kemisk påvirkning, forurening, solens UV-stråler, stress, forkert kost, medicin, dårlig kosmetik eller genetisk. Der er forskellige niveauer af sensitiv hud, hvor nogle kun reagerer på bestemte ting mens andre reagerer på stort set alt deres hud kommer i nærheden af. Når en person med sensitiv hud påvirkes og huden reagerer, kan det komme til udtryk ved kløe i huden, samt en stram følelse. Nogle bliver også røde, huden kan blusse op, nogle får udslæt og andre begynder at skalle. Uanset hvordan din hud reagerer, kan det være ubehageligt og der bør gøres noget ved det. Milde og nænsomme plejeprodukter med ingredienser tilpasset den sensitive hud er et stort skridt i den rigtige retning.
Hvad kan du gøre?
Du kan selv være med at lindre den sensitive hud fx:
- Beskyt huden mod solen, brug solcreme med høj faktor og gerne året rundt
- Undgå at bage i solen og at bade huden i klorvand
- Fiskeolie (omega 3-fedtsyrerne EPA og DHA) gør huden mere smidig
- Undlad at bruge ansigtscremer som indeholder binyrebarkhormon (steroidcreme)
- Hold igen med alkohol og meget krydret mad (kan trigge især rosacea)
- Drop damp og for varme bade
- Dup huden tør efter bad fremfor hårdhændet tørring
- Test evt nye produkter med en lille mængde bag øret, lad det sidde natten over og tjek næste morgen om der er en reaktion.

Pleje
Pleje og milde produkter gør en forskel for sensitiv hud
Der er ingen tvivl om, at noget af det vigtigste for at undgå, at en sensitiv hud reagerer, er at få genskabt hudbarrieren ved at bruge de rigtige plejeprodukter dagligt. Gennem en grundig hudanalyse finder jeg ud af, hvad din hud har brug for, og kommer med anbefalinger til daglig pleje samt de rigtige plejeprodukter. Hvis du vælger at købe produkterne på klinikken, sørger jeg for at give dig en grundig vejledning i korrekt brug af dem, og du kan starte de gode vaner allerede samme dag.
Jeg vejleder dig meget gerne, men her er nogle gode råd, som du evt. kan starte med:
- Vælg et renseprodukt som ikke indeholder farvestof og parfume.
- Vælg et ansigtsprodukt som indeholder beroligende ingredienser som fx niacinamid, salicylsyre, zink og kamille.
- Vælg ansigtsprodukter som indeholder opbyggende og reparerende ingredienser som A-, C-, eller E vitamin.
Ansigtsbehandlinger
Ansigtsbehandlinger mod sensitiv hud
Jeg tilbyder forskellige ansigtsbehandlinger, som har til formål at afhjælpe eller forebygge sensitiv hud incl. rosacea og perioral dermatit. Gennem en grundig hudanalyse finder jeg ud af, hvad din hud har brug for. Jeg kan anbefale dig produkter til daglig pleje. Hvis du vælger at købe produkterne på klinikken, sørger jeg for at give dig en grundig vejledning i korrekt brug af dem, og du kan starte de gode vaner allerede samme dag.
Jeg glæder mig til at se dig her på klinikken og lægge en plan for dig og din sensitive hud. Du fanger mig på telefon 61 31 01 33, hvor jeg altid er klar til en rådgivende snak. Du kan også bestille plejeprodukter per telefon eller sende mig en mail på beauty@klinikbettina.dk.